Virtuelt Vintersolhvervs Retreat 

Winter Solstice: Den magiske portal 

19-21 December 2025 

3 dages online retreat 

Brug vintersolhvervets manifest portal

Igennem den dybe Kundalini-teknologi skærpes din kontakt til din essens. Jo mere du lytter til din indre stemme og din mavefornemmelse, desto tydeligere bliver din retning. Herfra vokser din selvtillid, din mening og din evne til at træffe beslutninger i alignment med den, du virkelig er. Du begynder at stå stærkt i dig selv — og du begynder at handle fra essens i stedet for frygt.

Denne praksis bliver forstærket i dagene op til vintersolhvervet, hvor en sjælelig portal åbner sig. Ifølge yogierne er solhverv årets mest kraftfulde tidspunkt, hvor energien rammer Jorden i et massivt flow og giver os mulighed for at skifte fra karma til dharma — fra gamle mønstre til sjælens retning.

I denne periode bliver det lettere at slippe det gamle og sætte en ny kurs for dit liv. Når du tuner dit system ind, rider du på den kosmiske bølge, som kun solhvervet tilbyder.

Derfor samles vi for at vække kroppen, rense energien og aktivere din essens, så du træder ind i solhvervet klar, åben og magnetisk.

Solstice er årets vigtigste dag for transformation. Her begynder din nye tidslinje

Er dette online retreat for mig?

For Alle 

Dette online retreat er for alle uanset alder, køn og erfaring indenfor kundalini yoga og yoga i det hele taget.

Online og som replay

Du kan selv vælge om du vil deltage online eller være med når det passer dig via optagelse. 

Fællesskabs praksis

Der sker noget helt specielt når vi laver yoga i en gruppe sammen. Det åbner op for et rum hvor du kan gå dybere end hvis du lavede det alene.

✩ RETREAT  PROGRAMMET ✩

Jeg kan allerede mærke det. Den måde energien begynder at ændre sig på her i dagene op til vintersolhvervet. Det er som om verden bliver stille på en anden måde…den hellige, subtile, magiske stilhed, hvor alt inde i kroppen ved, at noget er ved at skifte. Den tid på året hvor Solen står stille. Mørket falder på. Tiden bliver tykkere, blødere, dybere. Og det er lige her, i den overgang mellem lys og mørke, at årets mest kraftfulde portal åbner sig.

Vintersolhvervet er for mig ikke bare en astrologisk begivenhed. Det er en Manifest & Mirakel portal. En portal, der begynder at summe nu, langsomt og insisterende, som et energifelt der vågner og kalder os tilbage til vores essens. Og den bliver ved igennem julen, nytåret og helt ind i de første dage af januar. Der er noget med denne periode… en slags hemmelig passage, hvor alt gammelt opløses lettere, og alt nyt spirer hurtigere. Som naturens eget manifest-vindue, der kun er åbent én gang om året.

Jeg har brugt denne portal i mange år nu. Og hver eneste gang har det samme sket: når jeg rydder ud, slipper, åbner og planter mine frø netop nu, så manifesterer det næste år sig på en helt anden måde. Mere præcist. Mere aligned. Mere… magisk. Det er faktisk her, jeg laver min største energetiske detox. Ikke i foråret. Ikke til nytår. Men lige her, hvor mørket er stærkest, og lyset begynder sin vej tilbage. Det føles som at gå ind i et tempel, der kun eksisterer mellem den 12. december og 4. januar. Et tempel, der er skabt til energi-arbejde, til slip, til alignment, til rebirth.

Og det sjove er, at jeg altid instinktivt begynder de samme ritualer i denne periode. Som om min krop bare ved det. Som om min sjæl har en gammel hukommelse. Jeg bliver næsten besat af at rydde ud — i mit hjem, i mit energifelt, i mine digitale rum, i relationer, i overbevisninger. Der er noget i mig, der nægter at tage noget tungt med ind i det nye år. Jeg føler denne dybe trang til at skabe plads. Og jeg ved, at universet altid fylder den plads. Spørgsmålet er bare: fylder vi den med gamle mønstre… eller med vores manifestationer?

Der skete også noget særligt i mig efter vores efterårsforløb Feminin Vildkraft med arketyperne. Noget jeg ikke helt lagde mærke til før nu, men jeg kan mærke, at to arketyper vil ind i denne portal med mig i år, med os. Som om de står klar i porten og siger: “Du tager os med ind.” Det føles ikke som et valg, men som en invitation.

Persefone og Magdalena.

Persefone kommer som portvogteren mellem verdener. Hun er den eneste arketype, der kan vandre mellem lyset og mørket og tage magi med sig begge steder. Hun er den energi, der tør gå helt ned i underbevidstheden — der hvor vores gamle mønstre, vores skygger, vores frygt, vores undertrykte kraft ligger — og hente power hjem. Hun minder mig om, at manifestation ikke kun handler om at tænke positivt eller drømme stort. Det handler om at hente kraft fra dybet. Fra underverdenen. Fra alt det, vi før var bange for. Den portal hun åbner, er en portal til transformation på et DNA-plan. Og jeg kan mærke, hun allerede arbejder i mig fra hun blev aktiveret i efteråret.

Magdalena kommer med noget helt andet. Hun er Ypperstepræstinden af selvværd og værdighed. Den feminine frekvens af “jeg fortjener det”. Ikke fra ego… men fra sjælen. Hun aktiverer et lag af manifestation, hvor ting kommer ind, ikke fordi vi prøver at bevise noget, men fordi vi vibrerer i ren modtagelse. Høj integritet. Høj kærlighed. Høj frekvens. Hun minder mig om, at intet nyt kan komme ind, hvis vi ikke føler os værdige. Og at alt begynder dér.

Persefone hjælper os med at hente kraften hjem.
Magdalena hjælper os med at modtage den.
Og vintersolhvervsportalen forener dem.

Så lige nu bruger jeg dagene på at slippe. Rydde ud. Lytte. Reflektere. Og plante frø. Jeg tager ét område ad gangen og spørger mig selv: føles dette som et fuld-krops JA? Hvis ikke, skriver jeg det ned for at slippe det eller smider det ud hvis det er en fysisk genstand. Det der ikke længere er mig, får ikke lov at komme med ind i 2026.

Jeg bevæger mig langsomt. Intuitivt. Rituelt.
Jeg mærker, at noget nyt allerede er på vej ind.

Og jeg elsker den her tid. Det er virkelig årets mest magiske portal.
Jeg kan mærke den åbner sig. Jeg kan mærke magien komme.

Lad os gå ind i magien sammen på dette fortryllende vintersolhvervsretreat! 

☆ Dag 1 FREDAG d. 19/12 

Fra kl 6-7.02

62 min Morgen Chant i den gyldne kraftfulde morgenstund: Hjertehealings- og mirakel mantra guru ram das

☆ Dag 2 LØRDAG d. 20/12 ☆ Nymåne & Persephone 

Fra kl 6.00 - 13.00: 

6.00 - 7.02: 62 min Morgen chant i den gyldne kraftfulde morgenstund: Mirakel mantra (frivilligt)
Morgenmads pause
10-11: Vintersolhvervs magi, persephone initiering ned i underverdenen
11-12.30: Kundalini Yoga for skygge arbejde
12.30-13: Brevet til version 2026 af dig selv.

☆ Dag 3 SØNDAG d. 21/12 ☆ Vintersolhverv & Magdalena

Fra kl 6.00-13.00: 

6.00 - 7.02: 62 min Morgen Chant: Mirakel Mantra
Morgenmads pause
10-11: Hjerteaktivering med Magdalena initiering. Din indre præstinde 
11-13: Kundalini Yoga for hjertet, ren kærlighed og accept 

Denne Kaotiske Juletid Kalder Din Essens Frem 💫

Dagene lige op til jul kan godt være ret intense. Det er ikke altid bare englesang og bjældeklang når vi samles i familierne. Mange udfordringer kan dukke op og gamle mønstre vi troede vi for længst havde sagt farvel til. I en hektisk tid som denne er det mere end nogensinde vigtigt at ringe Essensen op! På daglig basis. Og jo mere vi hviler i os selv, jo lettere vil vi have det med at være sammen med vores familie og kære.

Hvis vi øsnker en dyb relation til vores essens, hvis vi virkelig vil mærke dyb kontakt til vores indre visdom og kunne trække på den visdom på daglig basis, i enhver situation, så livet kan blive let, flydende og endda magisk. Så er vi nødt til at skabe og styrke den her kontakt dagligt. Vi er nødt til at sætte os ned hver dag og tænde for visdommen og invitere den ind. For den kommer ikke automatisk hvis vi har vænnet os til at overhører den. Hvilket de fleste af os har. Hvis vi igennem mange år har lukket ned for den. Så har vi klippet telefonlinjen over og må lappe den sammen igen og det tager tid. Vi må træne den som en muskel, så den igen kan vokse sig stærk. Vi må styrke den ved at lytte, takke den og kontakte den, invitere den ind. Og det må vi gøre med vores daglige yoga og meditations praksis! Det som vi kalder Sadhana.

Hverdagens travlhed og samfundets arbejdeskultur støtter IKKE op om det her. Overvældende teknologi og information gør heller ikke. For der er visse ting vi ikke bare kan google os svaret til. Vi spørger google i stedet for vores essens.
Derfor er det vores pligt selv, at gøre noget aktivt for at vende tilbage til essensens visdom! Derfor er min mission med dette winter solstice retreat lige før jul, at du begynder at prioritere dig selv og din essens, prioritere at byde din visdom indenfor, som det aller første om morgenen! Hver eneste dag og selv når det bliver hektisk, kaotisk og travl. Ja faktisk er det især der du har behov for det!

RETREAT INFO

Dato: 19 + 21 December 2025

Sted: Online via zoom (kan også ses som replay bagefter)

DIN INVESTERING FOR ONLINE: 

Normalpris 3000,-
julesalg 777,- (permanent adgang)

Normalpris 3000,-
Medlem af Kundalini Templet  333,-

*Er du medlem af Kundalini Templet får du automatisk adgang til dette Vintersolhvervs Retreat. 
+ er du med på
VinterRetreats Intuitiv får du autoamtisk adgagn til dette Vintersolhvervs Retreat 

Afbudsbetingelser: 

Din tilmelding til retreatet er bindende. Og ved egen afmeldelse refunderes beløbet ikke. Din plads kan dog nemt afdrages til en anden du kender, uden det koster ekstra. 

Nickoline :

Nickoline er Kundalini-yoga- & Meditations-lærer på en mission for at inspirere kvinder og mænd til at leve et liv i dyb kontakt med hjertet. Igennem kundalini-yogaens transformerende pallette af teknikker vil du lettere kunne leve et liv, hvor du er tro mod dig selv og tør udleve dine drømme - også selvom det kræver at stå udenfor flokken. Nickoline er oprindelig uddannet sygeplejerske, men for 12 år siden slog hun op med det "normale" liv og valgte en mere eventyrlig vej som Kundalini-yoga lærer. 

Efter bruddet med det “normale” liv lever Nickoline nu af sin passion. Med en succesfuld online business og yoga retreats rundt omkring i verden. Hun er den yngste kundalini-lærer med mest erfaring inden for kundalini-yoga universet og bringer et nyt og frisk pust til den gamle teknologi. Et pust der gør det muligt at forene østens mystik med vestens jordnære videnskabelighed.

“Jeg ønsker virkelig for dig at mærke dybt i dit hjerte en følelse af forbundethed, og den forbundethed tror jeg på, starter i dig selv! Med din egen forbindelse til dig! Når først den er skabt vil du se hvordan verden vil spejle dette, ved blandt andet at sende dig relationer der føles livgivende, opløftende og kærlige. Den eneste vi i virkeligheden kan ændre for at ændre vores verden omkring os, er os selv!

Hvis du kan mærke dette rører på noget i dig kan du komme med på dette helt unikke retreat, hvor missionen er at arbejde intenst med din egen forbundethed, via forbindelse til din essens!”

Q & A  - OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvem Er Dette Retreat For?

Dette Solstice Retreat er specielt designet til dig, der brænder for at finde ind til mere ro i hverdagen og lade dig guide af din sande essens og samtidig opbygge modet og styrken til at handle på din sjæls længsler selv når du står i pressede situationer, for det er der vi behøver det mest.

Hvad Nu Hvis Jeg Kun Kan Være Med Til Alle Dagene af Retreatet? 

Du kan sagtens deltage i noget af retreatet live og se resten af retreatet på replay, da det også optages. Alle deltagere modtager retratet som optagelse efterfølgende, så det kan ses igen og igen. 

Kan Jeg Være Med Selvom Jeg Aldrig Har Lavet Kundalini Yoga? 

Ja det kan du. Kundalini Yoga er for alle. Det eneste krav er at du skal kunne trække vejret, være nysgerrig og villig til at prøve noget HELT anderledes. Kan du det, kan du også lave yoga.   

Hvad Skal Jeg Gøre Hvis Jeg Har Flere Spørgsmål?

Du sender en mail til Nickoline & Team på info@satnamacademy.com